Farveller: Emil Larsen skifter omgående

Nu er det helt officielt. Emil Larsen skifter omgående OB ud med Columbus Crew i den amerikanske liga.

Angriber Emil Larsen har ikke været voldsom populær i den fynske klub på det seneste - og nu skifter han altså klub. 

Emil Larsen kom til OB i 2012 - men på det seneste har han ikke levet op til hverken egne  eller klubbens forventninger.

Det skriver ob.dk.

Emil Larsen siger om klubskiftet:

- For mig er det en stor mulighed at komme til Major League i USA. Det er en liga, der er inde i en rigtig god udvikling, og der er mange store profiler, der tidligere har været i europæiske klubber, som nu spiller derovre. Jeg kommer til en ny liga i et helt nyt land, hvor der ikke er så mange, der har en holdning til mig, og det giver mig en rigtig god mulighed for at starte helt forfra i en klub, der gerne vil spille teknisk fodbold. Tiden i OB har ikke udviklet sig som hverken jeg eller klubben havde håbet, men det ændrer ikke på, at jeg har lært en masse gode mennesker at kende, og jeg ønsker OB alt det bedste i fremtiden, siger Emil Larsen til sitet.

Emil Larsen nåede at spille 113 kampe og score 16 mål for OB.

 

Oversigt

    Oversigt