Emma flød

Selvom man vejer 60.000 tons og er 400 meter lang, så kan man godt flyde elegant. Verdens største containerskib, Emma, sejlede i går afsted for første gang.

Alle har haft hænderne på Emma

Otte slæbebåde skulle der til for at hive den store dame baglæns ud af Odense Fjord, men alt gik glat for Emma.

Hundredevis var mødt frem ved Gabet for at se Emmas jomfrusejlads.

- Jeg har aldrig set så mange mennesker herude før, fortalte Jane Clausen fra Kerteminde.

Lindøværftet har omkring 3.000 ansatte, og de har stort set alle haft en finger med i arbejdet med Emma. Ole Kristensen var én af dem.

- Det er da imponerende, og det er da lidt specielt at se, at noget af det største man har skabt i denne branche flyder nu.

Syv dage på prøve

Emma skal nu ud på en uges prøvesejlads, inden hun på egen hånd kan sejle mellem Europa og Asien.

Oversigt

    Oversigt