I det fynske folks tjeneste

Emma Mærsk hitter i USA

Verdens største containerskib, som er bygget på Lindø Værftet, får rosende omtale i amerikansk erhvervsavis.

Emma flød elegant, da hun bakkede ud af Odense fjord for nogle måneder siden.

Emma større end Hugo

Det er verdens største erhvervsavis, Wall Street Journal, der i en artikel sammenligner Emma Mærsk med franskmændenes konkurrent, Hugo.

Hugo kan løfte 8.200 tyvefods-containere, mens Emma Mærsk når helt op på 11.000. Man er dog nødt til at tage et vist forbehold for tallene, for på grund af konkurrencehensyn, afslører rederier aldrig den nøjagtige kapacitet. 

Emma Mærsk behøver et mandskab på 14 personer, hvorimod Hugo - som jo er noget mindre - har brug for 23 personer.