Emmanuel Clottey på plads i OB

Efter nogen tids usikkerhed er tingene endelig faldet på plads, så OB fredag har kunnet skrive kontrakt med den ghanesiske spiller Emmanuel Clottey.

Clottey har trænet med OB i længere tid, og klubben har ikke været i tvivl om, at man gerne ville have ham.

Men der manglede den nødvendige godkendelse fra hans hidtidige klub, Accra Great Olympics i Ghana.

Den er nu kommet og Clottey skifter til OB på en lejekontrakt, der varer året ud. Derefter har OB forkøbsret til den 20-årige angriber.

Han har spillet 20 kampe for Ghanas U20 og U23 landshold og en enkelt A-landskamp.

I sæsonen 2007 blev han topscorer i den bedste ghanesiske liga, hvilket gav ham en lejeaftale med østrigske Wacker Innsbruck.

Da den klub rykkede ud af den bedste østrigske liga kom han i søgelyset hos OB.

Han betegnes som en hurtig dribler, der supplerer OBs øvrige angribere rigtig godt.

Oversigt

    Oversigt