I det fynske folks tjeneste

Én af Ærøs mest kendte indbyggere er død

Den 90-årige Sigvard Hansen, Marstal, er død. Sigvard Hansen blev på sine gamle dage kendt langt ud over Ærøs grænser. Det blev til indslag flere gange på blandt andet TV 2/FYN samt artikler i aviser og ugeblade landet over.  

-


Sigvard Hansen blev 90 år

Den 90-årige Sigvard Hansen, Marstal, er død. Sigvard Hansen blev på sine gamle dage kendt langt ud over Ærøs grænser. Det blev til indslag flere gange på blandt andet TV 2/FYN samt artikler i aviser og ugeblade landet over.  

Sigvard Hansen blev kaldt "eneboer". Det var måske ikke er helt rigtigt udtryk. Han boede godt nok indtil for et års tid siden alene i sit faldefærdige barndomshjem i Trousløkke udenfor Marstal.

Barnefødt
Her var han barnefødt, og efter en kortere periode som ung, hvor han arbejdede ved landbruget på Fyn, kom han hjem og overtog driften af jord og dyr. Sigvard Hansen forblev ungkarl. Han foretrak tilværelsen alene på de vindomsuste marker, hvor han på et tidspunkt havde 50-60 geder.

Han var en belæst mand, der blandt andet foretrak litteratur om fiilosofi og historiske emner. Men han var ikke eneboer. For egnens børn fandt et fristed hos Sigvard Hansen, hvor de kunne udfolde sig på egne betingelser uden forældres og pædagogers snærende og velmenende begrænsninger.

Naboer og venner var der også mange af, og Sigvard Hansen deltog også i aftenskole-undervisning i eksempelvis dans og madlavning. Når Sigvard blev kendt landet over på sine senere år skyldes det, at huset blev mere og mere faldefærdigt - nogle vil sikkert sige, at det var sundhedsfarligt at leve i.

Huset faldt sammen
Indendøre hobede skidtet sig op i meterhøje dynger. Rengøring havde der ikke været tale om i snesevis af år. Katte og rotter løb overalt - selv over Sigvard Hansens sengetøj, når han sov om natten. Der var store huller i taget - og det var til sidst knap nok muligt for Sigvard Hansen at finde en tør plads inden døre, når det regnede.  

Men for Sigvard Hansen var "al den finhed" ikke så vigtig. Langt mere betydningsfuldt var det at leve i frihed uden andres indblanding og regler. Livet foregik stort set altid udendørs i frisk luft i selskab med de geder, der var Sigvard Hansens et og alt. De skaffede ham dagligt selskab, mælk og kød. Den imponerende urtehave krævede også en stor indsats.

Til sidst faldt huset sammen over hovedet på Sigvard Hansen, og han flyttede ind i en campingvogn, som blev stillet op på marken.  

På plejehjem
Men den fremskredne alder og en kræftsygdom i endetarmen tvang Sigvard Hansen til at blive by-bo: Han flyttede i ældrebolig på Østersøhjemmet i Marstal. Her var han glad og taknemmelig for at opholde sig de sidste måneder af sit liv.

Trods tiltagende fysiske problemer gik han hver dag ture udendørs med sin rollator - én af de bedste ture gik hen til et sted, hvor han havde frit udsyn over marker og vandet med Langeland i horisonten.  

Sigvard Hansen nåede også - som vel mere kendt end øens borgmestre - at blive portrætteret på postkort, som den dag i dag kan købes i blandt andet Superbrugsen i Marstal og i byens boghandel.    

Sigvard Hansen blev senest portrætteret på TV 2/FYN den 6. maj i år. Indslaget kan stadig ses på TV 2/FYN's net-tv.  

Evig optimist
I programmet giver Sigvard Hansen gang på gang udtryk for den beundringsværdige optimisme, som har båret ham helskindet gennem mange hårde tildragelser på livets landevej.

I programmet for knap en måned siden sagde Sigvard Hansen blandt andet, at han stadig elskede livet, selv om hans fysiske formåen var indskrænket betydeligt. Men han så samtidig med stor fortrøstning frem til livets afslutning.  

- At dø er jo bare det samme som at sove - og så vågne op igen, sagde han.