I det fynske folks tjeneste

En ankermand til indholdsdelen

-

-

Stillingen
Din primære arbejdsopgave bliver at skrive og redigere indhold til den nye fynske portal. Udover at producere artikler til portalen, skal du også koordinere og prioritere informationsstrømmen fra både offentlige og private leverandører.
Du får stor indflydelse på indhold og opbygning, men må også være indstillet på rutineopgaver.

Personprofil:
Du skal være uddannet journalist eller have anden relevant kommunikationsuddannelse. Du skal kunne dokumentere både evner og praktisk erfaring med web-mediet. Vi forventer, at du skriver fængende og letlæseligt og samtidig har indgående kendskab til fynske forhold.

Du kender web-mediets grundlæggende værktøjer og har let ved at tilegne dig nye edb-programmer som dine arbejdsredskaber. Du bliver en del af en nyetableret redaktion, hvor de mangeartede arbejdsopgaver løses i et bredt samarbejde, og du skal derfor være indstillet på at påtage dig opgaver uden for dit fagområde, som fx fotografering, redigering, administration, projektudvikling og diverse tekniske opgaver.

Tiltrædelse: 1. oktober eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 15. august 2003

Har du spørgsmål kan du kontakte: Webredaktør Frank Weirsøe, TV2 / FYN

Ved du noget? Så send os et tip