En fynsk sejr og to nederlag

Otterup triumferede, mens Middelfart og Næsby gik ned med flaget, lørdag, i fodboldens 2. division.

Otterup havde besøg af Holstebro og diskede op med en sejr på 3 - 1.

Holstebro kom ellers foran efter 45 minutters spil. Men i anden halvleg leverede Otterups Anis Cengic et hattrick, som sikrede cifrene 3 - 1 til fynboerne.

175 tilskuere overværede kampen.

Middelfart tabte pusten

Helt galt gik det for Middelfart, som på hjemmebane tabte 2 -5 til Brabrand efter at have ført 1 - 0 ved pausen og været på 2 - 2 midt i anden halvleg.

Mikkel Birk og Mads Roslind scorede for Middelfart.

Det skete for øjnene af 260 tilskuere.

Næsby tabte ude

Lindholm gav ikke ved dørene, da Næsby var på besøg.

Jyderne besejrede fynboerne med 2 - 0 foran 85 tilskuere.

Efter dagens kampe ligger Middelfart stadig bedst af de fire fynske klubber i 2. division på sjettepladsen.

Svendborg ligger nummer syv, Næsby nummer 10 og Otterup nummer 13 og fjerdesidst.

Oversigt

    Oversigt