En halv million besøgte Odense i Kina

For seks måneder siden åbnede Odenses EXPO pavillon på verdensudstillingen i Shanghai. Nu kører udstillingen på allersidste dage, og hos Odenses stand er man mere end lykkelige over besøgstallet, og den store omtale i den kinesiske presse.

- Det er gået over alle forventninger, siger projektleder, Helle Thylkjær.

Forventningen var 250.000 gæster, men er besøgstallet blevet mere end fordoblet.

- Det er lidt overvældende, at der har været flere gæster på pavillonen, end der er indbyggere på Fyn, siger hun.

Hun fortsætter:

- I alt har der nu været 525.000 besøgende, og jeg er sikker på, at vi ender på 530.000 gæster, når dørene endelig lukkes, siger Helle Thylkjær.

Standen lukkes på søndag den 31. oktober.

Oversigt

    Oversigt