I det fynske folks tjeneste

Uheld på motorvejen: En kommet til skade i harmonikasammenstød

En person er kommet til skade i et harmonikasammenstød på Fynske Motorvej.

00:25

Et uheld på Fynske Motorvej gav tirsdag morgen kødannelser i vestlig retning omkring Odense S.

Et uheld på Fynske Motorvej gav tirsdag morgen kødannelser i vestlig retning omkring Odense S.

Uheldet skete mellem afkørsel 49 og afkørsel 50 i retning mod vest. Ifølge Fyns Politi er én person kommet til skade 

- Jeg har ikke nogen informationer om, hvor alvorligt det er, siger vagtchefen hos Fyns Politi, Thomas Bentsen.

Ifølge Fyns Politi var der et enkelt spor farbart, men der var allerede kort efter kødannelser omkring ulykkesstedet, hvor flere biler kørte sammen i et harmonikasammenstød.

Politiet har en patrulje og en indsatsleder på stedet.

Læs også 100 arbejdspladser på vej til Kerteminde: Rosa Danica klar til kæmpe cannabis-byggeri

Vejdirektoratet fortæller, at de forventer, at oprydningsarbejdet er afsluttet tidligst klokken ni.

Havareret bil

I samme retning er der også en anden hændelse, som bilisterne skal være opmærksomme på.

Ved afkørsel 54 Vissenbjerg er der en havareret på tilkørselsrampen i vestgående retning.

Ifølge Vejdirektoratet er der vejhjælp på vej til stedet, men de opfordrer bilister til at være opmærksomme på bilen og redningsmandskabet, når det når frem til stedet.