En morgen med sne i luften

Mange fynboer vågner torsdag morgen op til temperaturer omkring frysepunktet og sne i hovedet på cykelturen til arbejde.

De foregående dage har budt på lidt af hvert.

Onsdag var det kraftig vind, der dominerede vejrudsigten, mens det de andre dage har været sne. 

Og torsdag er ingen undtagelse, når det kommer til snemeldingerne.

For nogle steder på Fyn er man vågnet op til, at der er hvidt uden for, mens der andre steder på øen blot er hvidt i luften. 

Et udbredt nedbørsområde dækker især den centrale del af landet, og selvom nedbøren flere steder falder som slud eller regn, er der også steder, hvor det er regulært snefald. Det skriver TV 2 Vejret torsdag morgen. 

Navnlig over den sydvestlige del af Jylland samt på dele af Fyn falder nedbøren som tøsne ved temperaturer, der ligger meget tæt på frysepunktet. 

Der er også risiko for rimglatte veje rundt omkring i det fynske, skriver DMI på Twitter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sneen bliver ikke

I formiddagens løb klarer det op fra vest, og det åbner op for mildere luft der blæser ind over den sydlige del af landet fra vest.

Temperaturerne ventes at stige til omkring tre graders varme, og det er temperaturer der relativt hurtigt vil få gjort kål på sneen i dagens løb.

Sådan lyder meldingen fra TV 2 Vejret. 

Oversigt

    Oversigt