I det fynske folks tjeneste

Brand i rækkehus: En person omkommet

Mandag sidst på eftermiddagen opstod der brand i den gamle hjemmeværnsgård i Kerteminde. En livløs person blev reddet ud, men er erklæret død.

01:10

En person er omkommet i en brand i et rækkehus i Kerteminde. Ifølge Local Eyes var branden voldsom. Video: Local Eyes

Sidst på eftermiddagen fik Fyns Politi en melding om, at der var brand i et rækkehus i Vestergade i Kerteminde. Huset er kendt lokalt som den gamle hjemmeværnsgård. Ifølge Local Eyes' person på stedet var branden voldsom og eksplosionsagtig.

Fyns Politi fik alarmen om branden klokken 17.45.

- Da vi kort efter ankommer til stedet, kan vi konstatere, at der er en livløs person, der er blevet reddeet ud af huset, siger vagtchef Steen Nyland til TV 2/Fyn.

Manden blev erklæret død efterfølgende som følge af branden.

Der er fortsat ikke klarhed over, hvordan branden er opstået, eller hvem den død er.

- Vi har en formodning om, at det er en mand, men det er ikke ham, der boede i huset, fortæller vagtchefen.

Her kort før klokken 20 er branden ved at være slukket, og så skal politiet til at finde ud af, hvad der er sket.

- Det har vi ikke noget overblik over endnu. Vi kender ikke brandårsagen og heller ikke arnestedet for branden, siger Steen Nyland.

Læs også Muligvis påsat: Endnu en bilbrand i nat

Det er væmmeligt

Gitte Napora bor også i Vestergade i Kerteminde. Hun gik ud af sit hus, da hun kunne lugte røgen fra branden. Hun kender ikke til beboeren i huset, men hun er mærket af, at der har fundet en voldsom brand sted tæt på hendes eget hjem.

- Jeg synes da, at det er væmmeligt, når det lige sker her i vores gade. Det synes jeg faktisk er rigtig væmmeligt. Jeg synes da, det er rigtig grimt, hvis der er gået én til derinde, siger hun.

Hør hele interviewet med Gitte Napora under artiklen.

00:54

Gitte Napora om branden i Vestergade i Kerteminde Video: Alex Syrik

Luk video