I det fynske folks tjeneste

En rocker er skudt i benet ved tankstation

Foto: Frederik Roland

En person er blevet skudt i benet under et skyderi ved en tankstation i den østlige del af Odense. Han er medlem af rockergruppen Hells Angels.

Politiet er massivt til stede på tankstationen, der ligger på hjørnet af Nyborgvej og Ejbygade.

Fyns Politi fortæller, at det er en rocker, der er ramt. Fyens.dk citerer politiet for, at det var mænd af anden etnisk oprindelse, der skød. Avisen ved dog ikke, hvorvidt mændene er medlem af en bande som Black Army eller UTF. 

Hells Angels holder her til aften stor jubilæums-fest i Nyborg. Her er TV 2/FYNs fotograf til stede. Og han oplevede på førstehånd, hvordan mange betjente pludselig kørte mod Odense. Der er altså både stort politiopbud i Nyborg og i Odense. 

Den ramte rocker er fra rockergruppen Hells Angels. 

En større gruppe rockere på vej mod Odense efter skyderi

"Opdateret 19.57"

Ifølge Fyns Politi er en større gruppe Hells Angels rockere kørt Nyborg mod Odense efter at en rocker blev skudt i benet på en tankstation i Odense. Politiet er til stede ved Odense Universitetshospital, hvor den ramte person befinder sig. Politiet forventer, at flere HA-medlemmer vil forsamle sig ved hospitalet. Rockergruppen holder lørdag aften fest i Nyborg, hvor omkring 300-400 rockere er samlet.

http://www.tv2fyn.dk/artikel/rockerfest-i-nyborg

500 meter fra Black Army klubhus

Fyns Politi oplyser til TV 2.

- Der stod et antal HA-medlemmer derude, da der kommer tre biler kørende ind på tankområdet. I de her tre biler er der nogle mennesker af anden etnisk oprindelse, og fra de biler bliver der afgivet et vidst antal skud.

- Et af skuddene rammer en af HA'erne i benet overfladisk, siger vagtchef ved Fyns Politi, Hans Frederiksen.

Den ramte person blev herefter kørt på skadestuen på Odense Universitetshospital.

Politiet ved på nuværende tidspunkt ikke, om der er nogen relation til rivaliserende bander som United Tribuns Forever og Black Army.

Sidstnævnte har klubhus cirka 500 meter fra den Shell-tank, hvor skudepisoden fandt sted.

Lørdag aften er omkring 300 medlemmer af Hells Angels samlet til fest i Nyborg.

Ved du noget? Så send os et tip