I det fynske folks tjeneste

En time til Århus og København fra Odense

Det danske jernbanenet vil frem til 2018 blive udbygget for i alt 13 milliarder kroner, og det vil reducere rejsetiden fra Odense til Århus og hovedstaden til en time.

Langt de fleste af milliarderne skal bruges til en ny jernbane mellem København og Ringsted via Køge. Den koster 10 milliarder kroner og forventes taget i brug i 2018.

En forbedring af denne strækning vil reducere rejsetiden mellem Odense og København til en time.

En række strækninger i Jylland skal ligeledes udbygges de kommende år og det vil forkorte rejsetiden med tog fra Odense til både Esbjerg og Herning.

Investeringen i jernbanenettet er en af de største siden 1924.

 - Der er tale om en milepæl i dansk jernbanehistorie. Den nye jernbanestrækning mellem København og Ringsted er den vigtigste enkeltinvestering i nyere tid i jernbanenettet herhjemme. Den vil fremtidssikre kapaciteten på jernbanen og give det nødvendige grundlag for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og banegodstrafikken, siger transportminister Lars Barfoed (K).

Den nye jernbanestrækning er resultatet af aftalen "En moderne jernbane", som regeringen har indgået med alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.