I det fynske folks tjeneste

En ud af ti uden arbejde i Kerteminde

Rigtig mange Kerteminde-borgere vågner uden at have noget arbejde at stå op til. 8,8 procent er uden job - er det gør kun to kommuner dårligere.

Rigtig mange Kerteminde-borgere vågner uden at have noget arbejde at stå op til. 8,8 procent er uden job - er det gør kun to kommuner dårligere.

Ishøj er det sted i Danmark, hvor den største andel af arbejdsstyrken stod uden job i 2012. Ishøj Kommune havde den højeste bruttoledighed i 2012, hvor 10,9 procent af arbejdsstyrken var uden beskæftigelse, viser tal fra Danmarks Statistik.

Næst efter Ishøj var der flest ledige på Lolland i løbet af 2012, hvor 9,6 procent af arbejdsstyrken ikke var i job, fulgt af Kerteminde med 8,8 procent, Albertslund med 8,7 procent og Slagelse med 8,4 procent.

I den anden ende af skalaen ligger flere nordsjællandske kommuner, hvor borgerne oftere er i arbejde. Allerød havde den laveste ledighedsprocent i 2012 med 2,9 procent af arbejdsstyrken.

På andenpladsen kommer Hørsholm, hvor ledighedsprocenten er 3,4 procent, og herefter Rudersdal med 3,6 procent.

På fjerdepladsen ligger Dragør med 3,7 procents ledighed og Lejre med 3,8 procent.

Danmarks Statistik har opgjort den samlede ledighed for 2012 til 6,2 procent af arbejdsstyrken svarende til 161.900 personer. Dermed var ledigheden uændret fra 2011 til 2012.

Ved du noget? Så send os et tip