I det fynske folks tjeneste

Endelig: Anja Andersen sælger hus

Den tidligere håndboldstjerne Anja Andersen har endelig solgt sit hus. Foto: Claus Fisker Scanpix

I godt tre år har den tidligere håndboldstjerne Anja Andersen haft sit Odense-hus på markedet. Nu er det solgt.

Den tidligere håndboldsstjerne Anja Andersen har endelig fået solgt sin villa i Odense.

Det oplyser Boliga Kendte, og fjerde gang villaen var til salg, blev altså lykkens gang for Anja Andersen.

Det var derfor ikke just et lynsalg, må Anja Andersen erkende, men efter godt tre år lykkedes det at få sat et nyt navn på postkassen. På tinglyset.dk er købsprisen netop blevet offentliggjort, og den tidligere håndboldspiller måtte acceptere et afslag på cirka en halv million kroner og tage til takke med fem millioner kroner for hussalget.

Hunderup-villaen har tidligere ligget i 290, 261 og 423 dage, inden en køber slog til 86 dage efter seneste salgsopstilling.

Stor bolig
Odense-villaen i det eksklusive Hunderup-kvarter er på 203 kvadratmeter.

Der er et stort køkkenalrum, lounge-stue, otte værelser, flere badeværelser, bryggers og sågar et motionsrum. Sidstnævnte er indrettet i et udhus og tæller derfor ikke med i de 203 kvadratmeter.

Det gør den 67 kvadratmeter store dobbeltgarage heller ikke, og der vil man så kunne parkere sin bil, når man når frem til huset efter først at have passeret to elektriske porte og er kørt op gennem indkørslen.

Ved du noget? Så send os et tip