Endelig virker skiltene

Oplysningsskiltene på den Fynske motorvej er endelig taget i drift efter halvandet års forsinkelse.

De såkaldte intelligente oplysningsskilte skal advare bilister om uheld og køer forude og dermed få trafikken over Fyn til at glide mere gnidningsfrit.

- Vi er glade for at det nu er lykkedes at få systemet til at fungere, og vi håber, at det vil leve op til vores forventninger, så både trafiksikkerheden kan øges og bilistesterne kan services bedre, siger projektleder hos Vejdirektoratet Finn Krenk.

Hos Vejdirektoratet har man også allerede gjort sig tanker om, at tavlerne kan bruges til helt automatisk at advare mod spøgelsesbilister forude.

- Vi har muligheden liggende i baghovedet, men har intet konkret på tegnebrættet endnu, siger Finn Krenk.

Et sådan system vil nemlig kræve, at systemet kan tale sammen med de videokameraer, der observerer trafikken på motorvejen.

Oversigt

    Oversigt