Endeligt punktum for Højbjergbanen

Det sidste motocrossløb er kørt på Højbjergbanen. Naturklagenævnet har givet beboerne i området medhold i, at fem løb om året er i strid med reglerne.

Den årelange strid om Højbjergbanen har fået sin afslutning. Banen er lukket og der bliver ikke kørt flere løb. Odense Kommune havde ellers givet tilladelse til, at Fyens Motorsport kunne gennemføre fem lejlighedsløb om året, da kommunen ikke mente, at det ville være i strid med landzonetilladelsen.

Men den afgørelse ankede Borgerforeningen mod motocrossbane i Højbjerg til Naturklagenævnet, og den har nu fået medhold i at lejlighedsløb ikke er foreneligt med landzonetilladelsen.

Naturklagenævnets afgørelse er endelige og kan ikke ankes, og Odense Kommune vil nu give Fyns Politi meddelelse om, at der ikke skal udstedes flere tilladelser til Fyens Motorsport.

Oversigt

    Oversigt