Endnu en back på plads i OIK

OIK har sikret sig Felipe Larranaga, som i 2006 var medvirkende til SønderjyskE's guldsæson.

Aftalen er på plads med 26-årige Felipe Larranaga, der er født og opvokset i Fairbanks, Alaska.

Felipe Larranaga var en del af Vojens-holdet, der i 2006 sikrede sig DM-guldet.

Siden opholdet i Vojens har han været en tur i Norge hos Sparta Sarpsborg og hjemme hos Alaska Aces.

Felipe Larranaga glæder sig også til at vende tilbage til Danmark.
 
- Jeg elsker Danmark, og jeg vil vinde endnu et mesterskab. I Vojens lærte jeg, hvad det kræver: Stærkt lederskab og karakter hos alle på holdet, siger Larranaga til OIK.dk.
 
Dermed har OIK nu tre nordamerikanske backer på plads til den kommende sæson.

Udover Larranaga har OIK som bekendt også aftaler med amerikanske Peter Metcalf og canadiske Dwayne Zinger.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt