Muligvis påsat: Endnu en bilbrand i nat

For anden gang inden for få dage ramte en bilbrand natten til søndag det østlige Odense. Fyns Politi efterlyser vidner.

Endnu en bilbrand ramte natten til mandag det østlige Odense. Tre biler udbrændte i Søndergårds Haver, hvor yderligere to biler blev beskadiget af flammerne.

Fyns Politi kan ikke afvise, at branden skulle være påsat.

Det sker blot få dage efter, at tre biler udbrændte i en bilbrand i Lærkeparken, der ligger umiddelbart nord for Søndergårds Haver på den modsatte side af Åsumvej. Den brand skete natten til fredag i sidste uge.

Fyns Politi og Beredskab Fyn blev alarmeret om nattens brand klokken 02.56. Politiets foreløbige undersøgelser har ikke påvist en årsag til branden, der altså gik ud over tre biler.

- Vi har ikke kunnet fastslå en brandårsag, så vi kan ikke udelukke, at den kan være påsat, siger Steen Nyland, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Efterlyser vidner

Også branden natten til fredag havde politiet mistanke om var påsat. De to meget lignende brande i samme område med kort tidsinterval får derfor nu også politiet til at efterlyse vidner.

- Hvis nogen har set eller bemærket noget i nat ude i Søndergårds Haver, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger Steen Nyland.

Fyns Politi kan kontaktes med oplysninger på telefon 114.

Branden skete klokken 02.56. Udover de tre biler, der er totalt ødelagte efter branden, har yderligere to biler fået skader af branden.

 

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt