I det fynske folks tjeneste

Måske påsat: Endnu en brand i Nyborg

En husejer på Tværvej i Nyborg opdagede en brand i udestuen natten til onsdag. Den kan være påsat, siger politiet.

00:41

Politi og brandvæsen fik anmeldelsen klokken 00.30. Her oplevede en husejer på Tværvej, at der var brand i hans udestue. Video: Ole Holbech

Politi og brandvæsen fik anmeldelsen klokken 00.30. Her oplevede en husejer på Tværvej, at der var brand i hans udestue. Foto: Ole Holbech

1 af 2

Der har natten til onsdag været endnu en brand i Nyborg, der de seneste måneder har været hærget af en lang række påsatte brande. 

Læs også Løsladt igen: Syv anholdt efter formodet skudepisode i Vollsmose

Politi og brandvæsen fik anmeldelsen klokken 00.30. Her oplevede en husejer på Tværvej, at der var brand i hans udestue.

- Desværre får vi ikke fat på nogen derude, men vi har afspærret gerningsstedet derude, siger vagtchef Ehm Christensen til TV 2/Fyn. 

- Vi kan ikke udelukke, at branden er påsat, fortæller han.

Brændte havemøbler

Gerningsstedet er fortsat i gang med at blive undersøgt. Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, og der er heller ikke skade på huset.

- Den bliver hurtigt slukket, og det går ud over nogle havemøbler, konstaterer Ehm Christensen. 

Tværvej ligger i omtrent samme område i det centrale Nyborg, der i foråret og især i løbet af sommeren har været hærget af potentielt påsatte brande, især i havekoloniforeninger. I juli var der eksempelvis tre brande på fire timer i løbet af natten. 

Læs også Mistænkelig brand i Nyborg: Anholdt person er løsladt igen