Endnu en brand i Odense

Odense Brandvæsen rykkede fredag morgen ud til endnu en brand hos Stjerne Stilladser på M.P Allerups Vej i det Sydøstlige Odense.

Bygningen var overtændt, og indeholdt både trykflasker og en stor dieseltank.
Bygningen var overtændt, og indeholdt både trykflasker og en stor dieseltank.

Torsdag kæmpede Odense brandvæsen med en brand i midtbyen, der udviklede kraftig og giftig røg og betød, at et større område blev afspærret.

Allerede fredag morgen, måtte brandvæsnet ud til endnu en brand, der kunne udvikle sig til en større historie.

- Klokken 06.20 får vi en melding om, at der er ild i en industribygning, og det viser sig at være et værksted i forbindelse med en virksomhed. Og inde i værkstedet er der nogle gaffeltrucks, trykflasker og en stor dieseltank, fortæller Morten Holm, der er indsatsleder ved Odense Brandvæsen.

Det er en farlig cocktail at have stående i en brændende bygning, fortæller Morten Holm:

- Da vi ankommer er bygningen stort set overtændt, og det betyder, at vi tilkalder yderligere assistance fra vores station, og vi får også hjælp fra vores nabobrandvæsen.

Årsagen ukendt

Det krævede en del brandfolk at få bugt med branden.
Det krævede en del brandfolk at få bugt med branden.
Brandfolk i gang med efterslukningen.
Brandfolk i gang med efterslukningen.

Brandårsagen er endnu ukendt, og fredag formiddag har politiets teknikere endnu ikke set på branden, der nu er slukket og under kontrol.

- Nu har vi fået slukket den, vi har fjernet en del trykflasker og vi har fået kølet dieseltanken. Nu sender vi vores fuldtidsmandskab hjem og sove og tager det frivillige beredskab i brug, og så efterslukker vi til sidst på dagen, slutter Morten Holm.

Oversigt

    Oversigt