Endnu en OBer på U21-landsholdet

OBs Mikkel Desler er netop blevet efterudtaget til U21-landsholdet, som spiller to vigtige EM-kvalkampe efter den kommende weekend.

Mandag satte træner Niels Frederiksen navn på de første 16 navne i sin trup. Og de er altså nu blevet suppleret med OB's Mikkel Desler og HB Køges Kristian Pedersen.

Mikkel Desler har spillet en enkelt kamp for U21-landsholdet og været en del af OBs Superligahold i de seneste kampe.

- Mikkel Desler er kommet fint igennem et længerevarende skadesforløb, har trænet fuldt med i et godt stykke tid og har optrådt på OB's Superligahold i de seneste kampe. Han er en energisk to-vejs spiller, som kan hjælpe holdet både offensivt og defensivt, siger Frederiksen til bold.dk.

Dermed er der to OBere på holdet. Kenneth Zohore blev udtaget tirsdag.

Danmark spiller ude mod Rumænien 13. november og hjemme i Aalborg mod Armenien den 17. november.

Se hele U21-truppen her

Oversigt

    Oversigt