Endnu en sommerdag med hidsige solstråler

Endnu en varm sommerdag i vente, dog lidt køligere end fredag. Weekenden ser ligeledes ud til at blive en god sommerlig affære.

Endnu en varm sommerdag i vente til fynboerne. Med et UV-indeks på 6 er der knald på solen, og solcremen er ekstra vigtig, hvis man vil nyde sommerstrålerne.

Temperaturerne på Fyn i går sneg sig op omkring 30 grader, særligt på Nordfyn, hvor vinden bliver varmet op på vej henover Fyn. 

Selv ude på havet kunne man måle omkring 25 grader, og hvis man synes, at det er lige en tand for varmt, så skal man fredag alliere sig med nogen, der har en pool, eller tage til en af de fynske strande og blive kølet af. Her er badevandet også ved at nå en temperatur på omkring 20 grader.  

Fredag morgen starter det fynske landskab ud med at ligge på omkring 19 grader. Temperaturen stiger forholdsvis hurtigt herefter, men ender med at blive en lille smule køligere end torsdag. På trods af at temperaturen falder en lille smule, så ligger UV-indekset helt oppe på seks, så tager man til vandet eller køler i poolen, så er det vigtigt at huske solcremen.

Lørdag ser ud til at minde om fredagen. Søndag, selvom der er lunt, kan komme til at give lidt dryp hist og her. 

Oversigt

    Oversigt