I det fynske folks tjeneste

Endnu en stor musikfestival på vej til Fyn

01:23

Ny stor musikfestival på vej til Egeskov

1 af 2

Nu vil Egeskov Slot også ind på det fynske festivalmarked. Fra 2015 vil Egeskov supplere veteranbiler og slotspark med en stor musik- og kulturfestival.

Egeskov arbejder lige nu på at etablere et samarbejde med et eller flere bookingbureauer, som i forvejen har erfaring med at planlægge større kulturelle events i Danmark.

Planen på Egeskov er en årlig festival med internationale musiknavne.

Desuden vil festivalen præsentere kunst, litteratur og fødevarer.

Festivalen er planlagt til at åbne første gang lørdag den 6. juni 2015 og arrangørerne har en målsætning om, at festivalen vil vokse, så der i 2017 er 9.000 gæster. På længere sigt er målet op i mod 25.000 gæster.

Ligesom den nye musikfestival Tinderbox i Odense vil festivalen på Egeskov blive gennemført som et samarbejde mellem private aktører og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kommunen har foreløbig bevilget 3 millioner kroner, mens Udvikling Fyn og Region Syddanmark støtter den nye fynske festival med henholdsvis 1,5 million og 800.000 kroner.

Ved du noget? Så send os et tip