Endnu en varm dag venter - mulighed for torden i eftermiddag

Varmen fortsætter tirsdag, hvor fynboerne kan få op mod 28 grader.

Mandag nåede temperaturen for første gang i år flere steder i landet over 30 grader, og tirsdag er der endnu en meget varm og frem for alt lummer sommerdag i vente.

Det kan resultere i lokale tordenbyger flere steder på Fyn i løbet af eftermiddagen, skriver TV 2 Vejret.

Temperaturen er allerede fra morgenstunden på vej i vejret, og ud på eftermiddagen kan den komme op på mellem 25 og 28 grader på Fyn. Vinden bliver svag til let.

quote Det er nærmest umuligt at sige, præcist hvor tordenbygerne slår til, men der hvor de rammer, kan man lokalt få store mængder regn på kort tid

Danny Høgsholt

Dermed tyder alt på, at vi tirsdag på Fyn får årets 45. sommerdag.

Men i løbet af eftermiddagen stiger temperaturerne til mellem 25 og 30 grader landet over, og det kan udløse nogle tordenbyger flere steder i landet - blandt andet på Fyn.

- Det er nærmest umuligt at sige, præcist hvor tordenbygerne slår til, men der hvor de rammer, kan man lokalt få store mængder regn på kort tid, skriver meteorolog Danny Høgsholt. 

Det er i de markerede område, at risikoen - eller chancen om man vil - for lokale tordenbyger er størst, men selv i dette område vil de fleste komme til at opleve tørt og meget varmt vejr. Foto: TV 2 Vejret
Det er i de markerede område, at risikoen - eller chancen om man vil - for lokale tordenbyger er størst, men selv i dette område vil de fleste komme til at opleve tørt og meget varmt vejr. Foto: TV 2 Vejret

Langt de fleste landsdele vil dog komme til at opleve endnu en tørvejrsdag med gode muligheder for masser af solskin og frem for alt meget varmt vejr, og for landet som helhed fortsætter tørken ufortrødent.

Tørke giver mange brande

Flere steder i landet har det ikke regnet overhovedet i en hel måned nu, og i de første 15 dage i juli har der på landsplan i gennemsnit været 31 naturbrande hver dag. I starten af juli kunne Beredskab Fyn fortælle om cirka ti brande om dagen i naturen.

De mange naturbranden giver travlhed hos de kommunale beredskaber og hos de værnepligtige hos Beredskabsstyrelsen, som assisterer ved større naturbrande.

For de i alt 469 naturbrande i hele landet i første halvdel af juli sætter de kommunale beredskaber under stort pres.

Det kan du læse mere om her.

 

Oversigt

    Oversigt