I det fynske folks tjeneste

Endnu et røveri mod lokalbrugs

Lokalbrugsen i Skt. Jørgensgade i Odense var tirsdag kl. 19 udsat for endnu et væbnet røveri. Personalet nåede at flygte ud af bagdøren.

Røver trak pistol op af lommen

Lokalbrugsen i Skt. Jørgensgade i Odense var tirsdag kl. 19 udsat for endnu et væbnet røveri. Personalet nåede at flygte ud af bagdøren.

Da personalet var flygtet, forsynede røveren sig selv med cigarreter, hvorefter han forsvandt ind mod Odense centrum.

Forretningen i Skt. Jørgensgade har de seneste år været hårdt plaget af røverier. Omkring 10-15 gang har butikken været udsat før røverier - alene i år har Brugsen haft to røverier.

Lokalbrugsen har forsøgt at gardere sig mod de gentagne røverier. Blandt andet har bestyreren hyret et vagtfirma, alle kontanter ryger i en sikker-box og hele butikken er overvåget med kameraer. Men lige lidt hjælper det, røverierne fortsætter tilsyneladende.

Efter røveriet tirsdag efterlyser politiet i Odense en dansker, der var 175-180 cm høj med en lille topmave. Han var iført sort trøje med hætte og sorte cowboystøvler. Politiet vil meget gerne høre fra eventuelle vidner der har observeret manden ved lokalbrugsen omkring kl. 19. Telefon 66 14 14 48.