Endnu et stykke ringvej åbnet i Odense

Rismarksvejs forlængelse fra Bogensevej til Otterupvej i Odense åbnede i dag. Med den nye vejstrækning er Ring 2 om Odense næsten fuldendt.

Rismarksvejs forlængelse blev skudt i gang i efteråret 2004 og omfatter anlæg af 1,5 km tosporet vej fra Bogensevej til Otterupvej.

Strækningen venter nu bare på at komme i brug og gøre hverdagen nemmere for mange borgere.

For at fuldende Ring 2 rundt om Odense mangler nu strækningen Otterupvej over Odense Kanal til Ejbygade.

I 2006 blev regionplantillægget for Kanalforbindelsen vedtaget, og linieføringen er placeret i direkte forlængelse af Rismarksvej fra Otterupvej og til Ejbygade. Derfor er projektet med Rismarksvejs forlængelse udvidet, så krydset ved Otterupvej let kan udvides til det store indianerkryds, som er nødvendigt for at håndtere trafikken, når Kanalforbindelsen åbner.

Odense Byråd har i budgetterne fremover sikret økonomiske midler til at begynde projekteringen og bygningen af Kanalforbindelsen.

Oversigt

    Oversigt