I det fynske folks tjeneste

Endnu et tricktyveri

00:16

Tricktyve er fortsat på spil på Fyn.

1 af 2

På det seneste har Roma-udseende tricktyve haft held til at frarøve personer deres smykker.

Torsdag gik det ud over en mand på Odensevej i Langeskov. Fyns Politi skriver på Twitter, hvordan den forurettede stod og ventede på bussen, da en bil med fire personer, to mænd foran og to kvinder bagved, stopper op ved stoppestedet:

Manden på passagersædet foran rullede vinduet ned og spurgte om vej til hospitalet.

Kvinden bagved hoppede ud og ville hænge en halskæde på forurettedes hals som tak for hjælpen. Forurettede skubbede hende væk.

Hun satte sig ind i bilen og bilen kørte herefter i retning mod Nyborg. Forurettede opdagede efterfølgende at hans guldhalskæde, 14 karat, var stjålet.

Intet om signalement, andet end typisk sigøjnertyper. Bilen: Mørk grå BMW 320 eller 328, tysk indregistreret.

Flere lignende tyverier

Der er sket flere tyverier af lignende art på det seneste flere steder på Fyn.

For nylig gik det ud over en ældre kvinde, der stod og ventede på bussen i Odense. Hun fik også frarøvet guldsmykker.

Eventuele oplysninger skal ske til politiet på 114.

83-årig kvinde røvet på åben gade

Ved du noget? Så send os et tip