I det fynske folks tjeneste

Endnu flere søger på SDU

Efter at have optaget rekordmange studerende i første ansøgningsrunde, modtager Syddansk Universitet en lind strøm af ansøgninger i anden runde.

Anden ansøgningsrunde er for de unge, som ikke blev optaget i første runde på landets universiteter.

I første runde optog SDU 4778 studerende, hvilket er flere end nogensinde.

Alligevel er der ledige pladser på flere uddannelser, og det er dem der nu bejles til.

Mandag var første ansøgningsfrist i anden runde. SDU har modtaget 766 ansøgninger.

Størst søgning er der til Sprog og Kommunikation med 37 ansøgninger.

Dernæst: Religion og Økonomi (hver 35 ansøgninger), Naturvidenskab (33), Negot (29)

Intet sikkert endnu

Jette Winther, som er specialkonsulent på Studieservice på SDU understreger, at der er tale om rene ansøgningstal.

Universitetet skal nu undersøge, om ansøgerne lever op til de krav der stilles på de søgte uddannelser.

Derudover er der stadig mulighed for at søge resten af august, så der kan blive tale om endnu flere ansøgere.

Ved du noget? Så send os et tip