-
Energi Fyns bestyrelse har på et møde besluttet at sælge selskabets aktier i Elsam.
Energi Fyns andel af aktierne er på 6,09 % og salget giver et provenu på ca. 986, 6 millioner kroner. Det kan blive mere, da der er tilknyttet reguleringsmekanismer, der i visse situationer kan give yderligere afkast.
De 94.000 forbrugere får også glæde af salget, nemlig i form af lavere el-priser.
Handlen ventes gennemført i starten af 2004, når køberens betingelser er opfyldt. Indtil disse betingelser er opfyldt er køberens identitet hemmelig.