Energi Fyn søger flere repræsentanter

Få indflydelse på en virksomhed, der har 2 en halv milliard på kistebunden. Sådan lyder budskabet fra Energi Fyn. Alligevel kniber det med interessen.

I store annoncer i dagens avis er budskabet klart: Nu er der fem dage tilbage, hvis du vil være med til at bestemme i Energi Fyn. Men i flere områder kniber det med interessen.

- I det gamle Odense Energis område skal der vælges 33 repræsentanter, men indtil nu har kun 10 meldt sig, fortæller koncernchef Bent Agerholm fra Energi Fyn.

Energi Fyn leverer strøm til totrediedel af Fyn.

Energi Fyn har sendt materiale hjem til alle 165.000 forbrugere, der er forbrugere og dermed også andelshavere i selskabet. Men det er svært at få de nye repræsentanter fra især i det gamle Odense Energi-område.

- Mange forbrugere tror måske, at byrådet varetager interesse i energiselskabet, men sådan er det jo ikke længere, efter det er en del af Energi Fyn, siger koncernchef Bent Agerholm fra Energi Fyn.

Repræsentantskabet har indflydelse på Energi Fyns store kapital på næste 2,5 milliard kroner, og hvad virksomheden skal satse på.

Sidste frist til at stille op som kandidat er fredag 25. september kl. 15.00.

Oversigt

    Oversigt