I det fynske folks tjeneste

Energi-samarbejde skal skabe 300 job

Samarbejde skal skabe 300 job inden for energirenovering.

Fra fredag 21. januar giver Grøn Erhvervsvækst via en webside klar besked til borgere og virksomheder om energirenovering. Målet er at skabe 300 nye job inden for byggebranchen.

Websitet samler gode, lokale eksempler fra de 3 deltagende kommuner - Odense, Middelfart, Kolding - og 12 private partnere i projekt Grøn erhvervsvækst til inspiration for andre.

Det offentlig-private samarbejde er en ny og unik måde at skabe vækst i regionen på ud fra devisen at sammen er vi stærke. Samarbejdspartnerne bidrager med viden, demonstrationsprojekter og eksperter, som er nødvendige for at sætte skub i det store potentiale for energirenovering. Men det store ryk skal komme nedefra - fra husejerne.

Grøn erhvervsvækst vil gennem kampagner, hjemme-hos-møder og lokale projekter informere om mulighederne for energirenovering.

Det skal inspirere boligejere til at investere i boligen og dermed få energibesparelser.

- Samtidig har en række lokale håndværkere i Middelfart og Kolding gennemført et uddannelsesmodul, som har opgraderet deres viden om energirenovering, så de nu står klar til at løfte opgaven, siger projektleder Lotte Lindgaard Andersen fra Grøn erhvervsvækst.

Håndværkerne opfordres også til at gå sammen i netværk og tilbyde kunderne et koncept, som er fordelagtigt i kompetence, pris og tid.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.