-
En 31-årig mand fra Svendborg slap tilsyneladende heldigt fra et dramatisk færdselsuheld på Siø søndag formiddag.
Manden var på vej fra Langeland mod Svendborg, da han af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen. Den kørte af vejen op over en skrænt og ind på en mark, hvor den rullede rundt flere gange.
Den 31-årige blev af Falck kørt til undersøgelse på Svendborg Sygehus og vil senere blive afhørt af politiet.