Britisk storkapital har købt TV 2/Fyn-genbo

M7 Real Estate har overtaget Ove Gjeddes Vej 33-39 fra Boliggruppen i Odense

Den britiskbaserede forvalter af ejendomsfonde, M7 Real Estate, har købt det 3.300 kvadratmeter store kontorhus på hjørnet af Olfert Fischers Vej og Ove Gjeddes Vej i Odense.

Salget følger en tendens med, at udlandet i stigende grad investerer i fast ejendom i Danmark, der betragtes som et stabilt og interessant land for investeringer.

M7 Real Estate forvalter ejendomme for 42 milliarder kroner.

Sælger er af ejendommen, der er genbo til TV 2/Fyn, er Boliggruppen Erhverv.

BoligGruppen Erhverv købte ejendommen og renoverede og udbyggede den med bl.a. en ny 1. sal, og i dag bor TopDanmark, Niras ingeniørfirma, Verifone Denmark A/S og CopyCare til leje.

BoligGruppen Erhverv har for nylig kastet sg over et nyt kontorhus-projekt rettet mod it- og techbrancen.

Huset er udviklet i samarbejde med tænketanken Nexus, som BoligGruppen Erhverv har stiftet til formålet.

- Vi mærker, at der er en stigende efterspørgsel efter fællesdomiciler, hvor de enkelte virksomheder tilbydes en række services, som rækker ud over f.eks. kantine. Ligeledes er nøgleordet fleksibilitet, og det er både på skallering af lejemålsstørrelse og på binding af lejemålene, siger indehaver af Boliggruppen Carsten Skov.

Prisen for ejendommen på Ove Gjeddes Vej er ikke oplyst.

 

Oversigt

    Oversigt