I det fynske folks tjeneste

Enhedslisten: Flere penge til børneområdet

Enhedslisten foreslår nu, at Odense Byråd afsætter ekstra 8,6 millioner kroner til børneområdet for at undgå udskydelser af de lovede serviceforbedringer.

Enhedslisten vil have flere penge til børneområdet her og nu

Det er et underskud på 8,6 millioner kroner på den vidtgående specialundervisning, der betyder, at de forbedringer der blev vedtaget i budgettet for næste år er blevet udskudt til 1. august 2007.

Enhedslisten, der for første gang er med i et budgetforlig, mener at budgetforliget er indgået under falske forudsætninger, hvis forbedringerne bliver udskudt til sommer. I budgettet vedtog byrådet at afsætte yderligere penge til blandt andet udvidet åbningstider i daginstituionerne og mere personale i SFO' erne. 

Partiet foreslår derfor en tillægsbevilling til børneområdet på 8,6 millioner kroner, så serviceforbedringerne kan træde i kraft så hurtigt som muligt til næste år.
 
Partiets forslag vil blive behandlet ved byrådsmødet i næste uge.