Enhedslisten om ghettoliste: Syg tankegang

Betegnelser som "ghettolister" og "udsatte boligområder" er ikke sød musik i venstrefløjspartiets ører.

Det er en superdårlig idé at kalde boligområder for "ghettoer". Det stigmatiserer de mennesker, som bor der i forvejen - og det skræmmer folk væk, som man ellers gerne vil lokke dertil.

Sådan lyder meldingen fra Enhedslisten til regeringens nye udspil om, hvordan man definerer belastede bydele i Danmark og kommer deres problemer til livs. Opgørelsen af områderne vil fortsat gå under navnet ghettolisten.

- Helt grundlæggende er vi uenige i at bruge betegnelser som ghettolister og udsatte boligområder. Vi skal sikre en blandet beboersammensætning i de områder, og vi får da ikke folk til frivilligt at flytte ind i en ghetto, siger boligordfører Lars Dohn.

- Det er en stigmatiserende effekt, som vi hverken kan eller vil acceptere, tilføjer han.

Lars Dohn vil i stede fokusere på almindelige og bagvedliggende sociale problemer i samfundet, lyder det.

- At man er borger og har et beskæftigelsesproblem, det skal løses over beskæftigelsespolitikken. At man har et uddannelsesproblem, det skal løses over uddannelsespolitikken, siger han.

- Det skal ikke ske ved, at man udpeger områder. Det er sgu en syg tankegang, tilføjer boligordføreren fra Enhedslisten.

Hos Dansk Folkeparti mener man, at man bør kalde en spade for en spade og en ghetto for en ghetto.

- Man skal kalde det, hvad det er. Hvis man ændrer navnet, ændrer man jo ikke indholdet. Selvom det skifter navn, vil folk stadig kalde det en ghetto, siger partiets boligordfører, Karina Adsbøl.

Det er by- og boligminister Carsten Hansen (S), som mandag præsenterer regeringens udspil "Udsatte boligområder - de næste skridt".

Den seneste ajourførte ghettoliste fra sidste år rummer 33 boligområder i Danmark.

Oversigt

    Oversigt