Enhedslisten vil stoppe nedrivning

En bevaringsværdig ejendom i Odense skal, hvis det står til byforvaltningen i Odense Kommune, rives ned, selvom lokalplanen forbyder det. Enhedslisten vil nu stoppe nedrivningsplanerne.

Den stråtækte ejendom på Hollufgårdsvej 194-196 er bevaringsværdig og må i følge områdets lokalplan ikke rives ned. Ejeren, der er artikektgruppen, har dog søgt dispensation fra lokalplanen og søger nu om tilladelse til at rive ejendommen ned.

Sagen bliver behandlet i By- og Kulturudvalget på tirsdag, og i følge forvaltningen skal ejerens ansøgning om dispensation til nedrivning imødekommes. Enhedslisten bebuder nu, at de vil gå imod forvaltningens indstilling.

- Jeg er af den opfattelse, at lokalplanlægningen skal overholdes i Odense Kommune. Vi skal ikke have en planlægning hvor private investorer handler efter princippet: Det er lette at få tilgivelse ned tilladelse, siger byrådsmedlem Per Berga Rasmussen fra Enhedslisten.

I følge Enhedslisten har Artikeltgruppen i forvejen forbrudt sig mod lokalplanen ved at opføre en række boliger i området, som har betydet at gårdmiljøet ikke bliver opretholdt, som lokalplanen ellers forskriver at det skal.

I følge Arkitektgruppen er ejendommen rådden, nedslidt og slet ikke værd at bevare.

Oversigt

    Oversigt