Enighed om budget i Middelfart

Alle 19 medlemmer af byrådet i Middelfart blev søndag enige om budgettet for 2004. Et budget uden de dramatiske nedskæringer, som så mange fynske kommuner har oplevet.

-

Alle 19 medlemmer af byrådet i Middelfart blev søndag enige om budgettet for 2004. Et budget uden de dramatiske nedskæringer, som så mange fynske kommuner har oplevet.

Ifølge borgmester, Steen Dahlstrøm (A) så er Middelfart i en særlig gunstig position på grund af kommunens store skattegrundlag, der sikrer en stor indtægt over skatten.

Middelfart er i øvrigt den kommune på Fyn, der har den laveste skat, nemlig 20,3 procent.

\"Vi undgår de voldsomme nedskæringer, og kan i stedet nøjes med at trimme og justere. Vores beliggenhed er attraktiv for både erhvervsliv og turisme, og så har vi borgere, der tjener mange penge,\" siger Steen Dahlstrøm (A).

Oversigt

    Oversigt