I det fynske folks tjeneste

Ensomme ældre på netværksferie

Dansk Folkehjælp har i denne uge sendt 25 ensomme ældre fra Odense på netværksferie på Sjælland.

Netværksferien foregår i Lauritzen Fondens sommerhus Klithuset i Dronningmølle.

Projekt Seniornet er et tilbud om netværk for ensomme ældre, hvor ældre fra samme lokalområde kan blive hinandens besøgsvenner.

Netværksferierne blev afprøvet første gang i 2008 med stor succes.

Projektet er støttet af Velux Fonden, og tilbydes nu i fire kommuner i Danmark. Det er Guldborgsund, København, Horsens og nu Odense.

- Vi er meget glade for, at vi nu kan tilbyde ældre i Odense at blive en del af Projekt Seniornet. Vi kan se, at idéen er rigtig, og at de ældre får langt større livskvalitet. Vi håber, at vi kan udvide projektet til endnu flere kommuner næste år, siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem.

Ved du noget? Så send os et tip