Ensretningen af Vestre Stationsvej udvides

Arbejdet på Fjordsgade og Rugårdsvej går i gang mandag 11. januar. Ensretningen forlænges til Rugårdsvej.

Siden august har en del af Vestre Stationsvej, fra Vesterbro til Fjordsgade, været indsnævret til ét spor og ensrettet for bilister. De lokale forsyningsselskaber har flyttet rør og kabler i jorden, så byens kommende letbane senere kan blive anlagt.

Mandag 11. januar skal Vandcenter Syd begynde arbejdet med at gøre den anden halvdel af Vestre Stationsvej, fra Fjordsgade til Rugårdsvej, klar til letbanen. Det betyder, at hele Vestre Stationsvej i en periode vil være ensrettet for bilister.

Dog kun frem til februar. Her forventes arbejdet på strækningen mellem Vesterbro og Fjordsgade at blive afsluttet. Så vil både indsnævringen af trafikken og ensretningen hér blive ophævet, så trafikken kan flyde som normalt.

Oversigt

    Oversigt