Smædeprisen, Det Forhåndenværende Søm uddeles hvert år på Arbejdsmiljøets Dag d. 28. april af organisationen Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere, AAA.
Prisen gives til virksomheder, som AAA mener har et dårligt arbejdsmiljø.
Pihl & Søn får prisen af to årsager:
Firmaet har gennem længere tid ignoreret medarbejdernes kritik af det psykiske arbejdsmiljø.
Den anden handler om udenlandsk arbejdskraft, skriver 3F.dk
Ærgrer sig
PR og Kommunikationskoordinator hos Pihl & Søn, Lisbeth Kjærgaard Wolf siger, at der ganske vist har været problemer med mobning på et tidspunkt, men det var en enkeltstående sag.
- Pihl & Søn accepterer naturligvis ikke mobning, siger hun.
Hun tilføjer, at firmaet ser smædeprisen som drilleri, men den ærgrer også:
- Vi gør faktisk hvert år nye tiltag omkring arbejdsmiljøet, siger Lisbeth Kjærgaard Wolf.