I det fynske folks tjeneste

Er du en nørd? Så se lige med her

Foto: Pressefoto

Har du nørdblod i kroppen? Er du helt pjattet med fluefiskeri, frimærker eller finske kaalikääryleet eller noget helt fjerde? Så er Nørdbussen klar til at dokumentere din passion.

Nørdbussen svinger ind på Nyborg Slot fredag. 

Det er et filmhold fra Odense Filmværksted, der kører rundt hele sommeren og besøger 15 danske byer, hvor de bevæbnet med professionelt filmudstyr er klar til at forevige unge nørders passion.

 

Nørd Livet

 

De små film bliver klippet sammen til sidst til en dokumentarfilm, der bliver vist på landsdækkende tv.

Og hvad er nu det for noget? Ifølge fremtidsforsker og forfatter til bogen "Popstargenerationen" fra 2014, Anne Marie Dahl, lever vi i en tid, hvor der er meget fokus på den lige vej og på rationalitet i skolesystemet, hvilket fører til at vi taber nogle nørder til normaliteten på deres vej gennem uddannelsessystemet. 

Projektet vil hylde og hjælpe de unge, der tænker anderledes, brænder for noget, kan noget anderledes eller nichepræget. Og få deres historie fortalt. 

- Det handler netop om at brænde for det man laver, uanset hvad det er. Kun sådan bliver man rigtig god eller opnår sine mål og drømme, siger Janus Møller Jensen, der er afdelingsleder på Nyborg Slot & Borgmestergården, der derfor er glad for at kunne lade slottet danne kulisse og baggrund for Nørdbussens besøg i Nyborg.

Læs mere om projektet.

Ved du noget? Så send os et tip