Erhvervsliv mødte studerende

Fremtidens arbejdskraft og danske og internationale virksomheder havde torsdag mulighed for at se hinanden an på Syddansk Universitet i et arrangement, der hedder karrieredage.

Karrieredagene, der er arrangeret af studenterorganisationen AIESEC og virksomheden Andersen og Bjørnskov, fandt sted samtidig i de fire store universitetsbyer i Danmark.

I Odense havde 43 virksomheder og godt 1500 studerende meldt sig til arrangementet.

- Vi har en konkret virksomhed, der ved at de skal have ansat tre mand inden de går hjem fra mødet i dag, så det er absolut givtigt for begge parter, siger Signe Nancke, der er medarrangør.

Formålet med karrieredagene er at skabe dialog mellem virksomheder og de studerende. De studerende kunne få stillet spørgsmål om virksomhederne og ansættelsesmuligheder, mens virksomhederne fik mulighed for at møde engagerede og højt uddannede unge mennesker.

- Man skal have et sted hvor man mødes, eller bliver det ikke til noget, og begge parter får meget ud af sådan en dag som denne, siger Signe Nancke.

Oversigt

    Oversigt