I det fynske folks tjeneste

Erhvervslivet rykkede ind i 7. klasse

01:55

7. klasse på Vibeskolen fik besøg af det lokale erhvervsliv på udkig efter nye folk

Folkeskolen skal åbne sig over for erhvervslivet, og virksomhederne skal ind i folkeskolen. Det er budskabet bag et projekt, der i dag blev skudt i gang på Vibeskolen i Ullerslev. I 7. klasserne rykkede det ind med elektrikere, kørerskolelærere, kokke og mange andre erhverv.

- På Vibeskolen har vi længe haft et ønske om et nærværende og lokalt samarbejde for, at elever og virksomheder kan præsentere sig for hinanden, fortæller projektkoordinator og UU-vejleder Lene Svejborg.

- Vi vil gerne medvirke til, at de unge bliver udfordret og foretager et mere kvalificeret valg og tænker andet end akademiske uddannelser, når de skal vælge uddannelse og job, fortsætter hun.

Formålet med projektet er at gøre eleverne bevidste om, at der er andre muligheder efter folkeskolen end gymnasiet.

I alt 24 virksomheder besøgte skolen, men i alt 40 lokale virksomheder deltager aktivt i projektet.

Projekt, som hedder Udsyn i Udskolingen, er et landsdækkende samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening.

Ved du noget? Så send os et tip