I det fynske folks tjeneste

Erhvervsmentorer hjælper unge til uddannelse

01:59

René Egemose er glad for den mentorordning, der hjælper ham til at få en læreplads som anlægsgartner.

1 af 2

Regeringen har som mål at få 95 procent af de unge igennem en ungdomsuddannelse. Nu tager flere fynske erhvervsledere en del af ansvaret.

De rækker nemlig hånden ud som mentorer i projektet "Bryd unges ledighed nu", hvor de skal være med til at fastholde de unge på en uddannelse.

René Egemose har en drøm:

- Jeg vil gerne være anlægsgartner.

Men vejen har været svær.

- Jeg har haft svært ved at finde ud af, hvad det var jeg ville. Jeg er begyndt på op til flere forskellige uddannelser, siger René Egemose.

Men nu har han fundet sin rette plads, og her spiller anlægsgartner Jørgen Rasmussen en vigtig rolle. Han har sagt ja til være mentor og er i fuld gang med at give det, skolen ikke kan give René Egemose.

- Jeg får noget mere selvtillid i forhold til at få snakket med erhvervslivet, siger René Egemose.

Kommunerne benytter sig af ordningen

Det er Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner, der benytter sig af mentorordningen, og det er en stor gevinst for jobcentrene.

- Det er en virkelig kærkommen samarbejdspartner, fordi der er nogle dygtige mennesker, der kan hjælpe de her unge mennesker videre.

En af dem, der gerne vil hjælpe de unge videre er Mathias Ovdal i Nyborg.

- Jeg ser min rolle som en der kan hjælpe med at afklare i forhold til den branche, jeg kender, siger Mathias Ovdal.

Ulla Posso synes, det er et fælles ansvar at hjælpe specielt de unge, der ikke er så ressourcestærke, på erhvervsuddannelserne videre, fordi de risikerer at blive bremset, hvis de ikke finder sig en læreplads.

Og det ansvar vil Mathias Ovdal gerne vil være med til at tage:

- Livet har været godt for mig, og jeg vil godt være med til at give noget videre til nogle andre, der har brug for hjælp i en situation nu og her til at komme et skridt videre i den retning, de gerne vil.

Og René Egemose er sikker på, at mentorordningen kan være udslagsgivende for, at han får en læreplads.

Se mere om mentorordningen her

Ved du noget? Så send os et tip