Erhvervspris til forbrugerforskere på SDU

Forskerne Søren Askegaard og Per Østergaard fra Syddansk Universitet er blevet hædret med erhvervsforskerpris.

Professor Søren Askegaard og lektor Per Østergaard fra Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet har modtaget DEAs Erhvervsforskerpris, som gives til forskning inden for samfund og erhverv.

Hædersprisen på 200.000 kroner tildeles forskere, der i særlig grad har formået at skabe ny viden i samspil med erhvervslivet. 

Søren Askegaard og Per Østergaard er internationalt anerkendte forskere inden for forbrugerkultur og branding. De modtager prisen som en anerkendelse af deres pionerarbejde inden for forskningsformidling - blandet andet med etableringen af Brand Base, som er en forening af erhvervsledere, forskere og andre, der brænder for branding og brands.

Oversigt

    Oversigt