Erik Christensen håber stadig

Borgmester Erik Christensen, Soc.dem., i Nyborg håber stadig at kunne beholde posten gennem nye forhandlinger om konstituering.

Selvom et flertal på 13 af 25 byrådsmedlemmer peger på Kenneth Muhs, Venstre, som borgmester håber Erik Christensen at beholde posten.

Han er parat til at åbne den hidtidige konstitueringsaftale hvis Venstre stadig peger på ham som borgmester.

- Det kan sagtens komme på tale at regulere nogle ting, siger Erik Christensen.

Den ny situation opstod, da Socialdemokraten Jan Reimer Christensen skiftede til Venstre og pegede på Kenneth Muhs.

Det betyder, at Venstre sammen med Dansk Folkeparti har 13 af 25 mandater i Nyborg Byråd.

Men vælger Venstre, at udnytte det nydannede flertal i byrådet, træder Socialdemokraterne og SF ud af konstitueringen, og Kenneth Muhs kan se frem til fire år som borgmester i et blokopdelt byråd.

Oversigt

    Oversigt