Erik Clausen som mentor på fynsk filmskole

Den kommende fynske filmuddannelse, 18 Frames, har nu fire ud af seks mentorer i hus. Én af dem er instruktøren Erik Clausen, der har sagt ja til at være mentor på instruktør-linien.

- Vi er simpelthen så glade for at Hr. Clausen bliver mentor for instruktør-aspiranterne på den fynske filmuddannelse. Vi har en klar forventning om, at han kan give de studerende den helt rette opsang i forhold til at blive udfordret og afprøvet i deres tilgange til instruktør-gerningen, udtaler Trine Lai.

Hun arbejder sammen med Steen Bech, Julie Linn Milling og Trine Nadia intenst frem mod 15. september, hvor der åbnes for ansøgninger til uddannelsen.

Sammen med andre filmbranchefolk kommer mentorerne til at stå for udvælgelsen af de kommende studerende.

Oversigt

    Oversigt