I det fynske folks tjeneste

Erik Crone bliver i FilmFyn

Erik Crone, der har ledet forprojektet med oprettelse af den sydfynske fond, FilmFyn, blev onsdag ansat som administrerende direktør for fonden. Samtidig er Birgit Olsen ansat som projektleder.

-

Erik Crone, der har ledet forprojektet med oprettelse af den sydfynske fond, FilmFyn, blev onsdag ansat som administrerende direktør for fonden. Samtidig er Birgit Olsen ansat som projektleder.

De to, der også privat danner par, får hovedansvaret for at skaffe filmproduktioner til Sydfyn.

Formanden for FilmFyns bestyrelse, Poul Weber, siger i anledning af ansættelsen, at mange nok har betragtet det som en selvfølge, at Erik Crone ville fortsætte.

\"Men ét er at arbejde som konsulent i et forprojekt. Noget andet er at kaste hele sin arbejdskraft ind i FilmFyn de kommende år. Det viser om noget, at vi har at gøre med et seriøst projekt,\" siger Poul Weber.

Erik Crone er foreløbig ansat i fire år. Han vil nedtrappe sin tilknytning til Nordisk Film, men fortsætter i bestyrelsesarbejde og lign.

Birgit Olsen har erfaring fra både film og TV. \"Det betyder, at vi fra start har et team, der kan tage imod filmproducenterne med den nødvendige know-how,\" siger Poul Weber.

Ved du noget? Så send os et tip