Erik Christensen: Forbud mod broløb er en gave til DF

Medlem af Folketinget Erik Christensen (S) mener, at transportministerens forbud mod broløbet på Storebæltsbroen kommer for at tækkes Dansk Folkeparti.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) begrunder et forbud mod broløbet på Storebæltsbroen med hensynet til trafikken på broen.

Blandt andet henviser han til det seneste halvmaraton på Lillebæltsbroen, der medførte en del kø på begge sider af bæltet under og efter løbet.

Men folketingsmedlem for Socialdemokratiet og tidligere borgmester i Nyborg, Erik Christensen, mener, at grunden skal findes et helt andet sted.

- Alle ved, at forholdet mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er noget anstrengt. Alle ved også, at Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, hader broløbet, siger Erik Christensen og fortsætter:

quote Det minder om, at det er et spørgsmål om at gyde olie på vandene mellem de to partier.

Erik Christensen, folketingsmedlem, Socialdemokratiet.

- Det minder om, at det er et spørgsmål om at gyde olie på vandene mellem de to partier. Det synes jeg, at man skal finde en anden anledning til end at forbyde broløbet. 

Erik Christensen finder det desuden paradoksalt, at forbuddet kommer samme dag, som Statsminister Lars Løkke Rasmussen er i Frankrig for at overvære Tour de France og for at få Tour de France til Danmark.

- Det vil betyde, at løbet skal henover Storebæltsbroen, og at den skal lukkes. Det er helt paradoksalt, siger han.

Oversigt

    Oversigt